Igennem denne serie vil Will007 og Thrige lære dig at lave flotte trøjer til dit PCM! Guiden vil være til Adobe Photoshop, så det er påkrævet! En 30 dages trial af programmet kan hentes her (kræver en bruger hos Adobe - kan anbefales at installere på Engelsk!)
I dette sidste afsnit af PCMScandinavias guide-serie, vil vi lave dig at lave nationale mesterskabstrøjer til din trøje. En af de fede ting ved cykling er jo, at hvis du er mester, er det bare om at vise det så alle kan se det!
Derfor vil vi nu prøve at lave en dansk mesterskabstrøje til vores Intersport trøje. En nationalmesterskabstrøje er, som de fleste sikkert ved, designet så den ligner flaget fra det respektive land. Derfor skal vores jo ligne det kære dannebrog. Vores mål er at komme frem til en trøje, der nogenlunde ligner denne:

Hvis du ikke er så rutineret og tryg ved Photoshop kan du glæde dig over, at Camerluca har sørget for at lave skabeloner til stort set hvilken som helst nation du end måtte ønske. De kan findes her
Det kan godt være en god idé at have din .PSD fil fremme fra din almindelige trøje, da du nok skal bruge stort set alt andet end selve designet. Vi åbner derfor vores .PSD fil fra Intersport trøjen, og starter med at deaktivere alle layers, der skaber designet på vores trøje – altså ikke shorts!. Vores Intersport trøje ser nu således ud:

Du vil nok opdage, at flere af dine sponsere forsvinder, da de er hvide. Det skal du dog glemme her i første omgang, da vi som udgangspunkt lige skal have designet på plads først. Den ægte dansker ved, at de danske farver er røde og hvide. Derfor matcher rød og blå ikke rigtigt så godt ind på trøjen. Derfor går du nu ned på layerene med den blå bue -> Højreklikker og siger Blending Options -> Color Overlay og laver farven om til hvid. Jeg synes ikke de sorte Nike logoer foran passer så godt ind, så dem laver jeg hvide på samme måde. Så skulle vores trøje gerne se således ud:

Som sagt mangler vi nogle sponserer. På vores Intersport logo, er ”Sport” forsvundet. Det vil vi gerne lave om på. Vi tager layeret med Intersport på, og kopierer det (Ctrl+J). Derefter højreklikker vi på det nye layer og siger Blending Options -> Color Overlay og laver den om til sort (jeg synes sort passer bedst, hvis du synes det er en anden farve, der passer bedst, laver du den selvfølgelig bare om til den farve).

Vi gør lige det samme, med de 2 andre Intersport logoer, og så er vi egentlig blevet ganske godt tilfredse med vores shorts. Men når vi putter vores Dannebrogs skabelon på, skal vi nok regne med, at den også er rød som standard. Jeg synes ikke, at det ser godt ud, når trøje og bukser har den samme farve i overgangen fra trøje til shorts. Derfor laver vi vores shortsbue rød, og baggrunden hvid. Nu forsvandt vores sponsorer igen, så vi laver lige de oprindelige Intersport (og Nike) layers hvide, via Blending Options -> Color Overlay.
(Ved godt det var lidt overflødigt, men jo mere I bruger Photoshop, jo nemmere bliver det.)
Jeg er egentlig fuldt ud tilfreds med mine shorts nu, så jeg vil gerne sætte skabelonen på. Vi følger linket fra før, og vælger ”Denemarken”. Vi får et fint billede op, som vi kopierer -> Går ind i Photoshop og trykker Ctrl+V, så vi får skabelonen ind (vi sletter bare alt andet end selve trøjen med Marquee Tool -> Delete, og sætter Blend Moden til Multiply. Layeret skal desuden ligge lige under din plis, som jo selvfølgelig ligger øverst!).
Okay, det hjalp jo en hel del på det, men de fleste sponsorer på trøjen er rimeligt malplacerede. Vi tager først Intersport og AIG og rykker ind i midten af korset – både foran og bagved. Jeg synes faktisk at det blå i Intersport og AIG giver en rigtig fin kontrast til det ellers lidt ensformige rød/hvid, så det vil jeg gerne beholde. Ligeledes ser Nike og Cannondale faktisk også rigtig fint ud på brystet, og ryggen. Til gengæld er vores AIG logoer på siden forsvundet ind bag det røde. Dem vil vi lige lave vide (igen Blending Options -> Color Overlay) så de bliver synlige igen. Det samme gælder AIG på skulderen. Intersport logoet på skulderen er lidt mere tricky. Den kræver, at vi ligesom på shorts’ne kopierer sponsor-layeret og farver det, for derefter at slette det, som vi havde i forevejen. Denne gang er det Sport og bølgen vi kan se, så derfor kopierer vi layeret, farver det sort, og sletter Sport og bølgen. Bølgen kan bare slettes ved at klikke på den med Magic Wand, og trykke Delete.
Nu er vi faktisk færdige med vores trøje.

For at få vores trøje til at virke inde i spillet, skal den dog kaldes noget bestemt. Det vil jeg lige kort forklare. Når du har dit Custom Team skal du have en kode til alle dine textures (trøje, armvarmere, dunk m.fl.). Det kan være fra C00 til C09. Hvis du gerne vil bruge din Intersport trøje i spillet, skal den også have sådan en kode. Lad os sige, at vi gemmer vores Intersport trøje som 32-bit .tga og kalder den c06_maillot. Så skal trøjen ligges i C: Program Files/Cyanide/Pro Cycling Manager 2009/CM_Textures/cycliste/team/c06. Sådan en kode skal din Nationale Mesterskabstrøje også have! Derfor gemmer du nu den som 32-bit .tga og kalder den c06_maillot_den. _den bestemmer altså hvilket land, trøjen” repræsenterer”. Den skal puttes i den samme mappe som din almindelige trøje.
Det var alt for denne omgang, og ja, faktisk i det hele taget. For med denne sidste 4. Del skulle du gerne være rustet til selv at kunne lave dine trøjer til PCM. Hvis du ikke synes det, skal du være mere end velkommen til at stille spørgsmål i denne tråd – eller vise din trøje, hvis du gerne vil have respons på den, fra enten Will007 eller Thrige.
Held og lykke – må vinden blæse jeres vej!



!