PCMScandinavia lukker, fredag den 5. februar. Endegyldigt. Beslutningen blev truffet for nu et par måneder siden af AaB-ern og jeg selv.

At lukke siden har dog været et emne i snart et år. Selv har jeg skullet til USA, mens AaB-ern har fået travlt med uddannelsen. Vigtigst af alt dog, er ikke så meget motivationen som selve idéen med at have en sådan side som PCMScandinavia, gået tabt. Hverken AaB-ern eller jeg spiller længere Pro Cycling Manager – selv har jeg prøvet PCM09 to gange. Hvad denne manglende interesse skyldes, er et interessant spørgsmål i sig selv, siden vi begge stadig har stor interesse i cykling, at vi holder fast i andre spilserier, og at PCM09 var den bedste opdatering af serien siden PCM05. Interessen er dog væk. PCMScandinavia er en såkaldt supportside, men også denne del, supporten, har hverken AaB-ern eller jeg meget engagement i mere. Denne lyst til at hjælpe, netop lysten, der var blandt hovedidéerne ved sidens fødsel, er væk. Hovedidéerne – grundene til at vi skabte PCMScandinavia, også de er efterhånden gået tabt. Vi ville forene Skandinaviens PCM-scener, men vi sejrede kun delvist, mange valgte at isolere sig ved hjemstavnen, og vi gik alt for meget med på andres idé om krig. Ikke desto mindre, Skandinaviens PCM-scener er kommet tættere på hinanden, og grænserne er ikke så klare, som de var før maj 2007 – folk flyder frit ind og ud mellem PCM-scenerne. PCMScandinavia blev ikke samlingspunktet, men overordnet set, blot set på PCM-scenerne, er Norge og Danmark blevet til et mindre samarbejde, som forhåbentlig vil udvikle sig. Forbilledet var Benelux – om end de stadig er langt foran, så er vi på vej, og det kan vi takke PCMScandinavia for. På et punkt har PCMScandinavia dog sejret allermest – vi har hævet standarderne for kvalitetsarbejde enormt. I begyndelsen og foråret 2007 var den danske PCM-scene et lokum, det flød med lort til alle sider. PCMScandinavia fik sat skik og orden i arbejdet. Sidens kreative processer har dog også haft nedgang, endda stor nedgang, siden det sene forår (kun få har holdt ved, I ved, hvem I er) – et fint eksempel på den generelle motivationsnedgang blandt flere af crewets bærende kræfter.

I sidste ende blev PCMScandinavia, ofte af egen skyld, fanget i personkampe, intriger og ikke mindst ydre kampe, side mod side – et sted tilbage glemte vi idéen med siden, at vi ville samle og forene. Vi kæmpede for at rejse os, flere gange, vi ville stadig være de største, men til sidst måtte vi erkende, at det produkt, vi havde at give, var for godt. Vi mente, at folket ville have kvalitet, men vi måtte erkende, at den skandinaviske PCM-scene ikke var klar til det, vi havde at byde. Vi hørte ofte, at vores konkurrenter var ”mere hyggelige”, eller at der var ”en bedre stemning”. Til sidst fandt vi os til rette med vores eget lille samfund, og således gav vi også efter for det, der ellers havde været vores mål: konstant at udvikle os.

PCMScandinavia har ingen fremtid, ej heller har AaB-ern eller jeg
nok megen fremtid på PCM-scenen. De nye folk, vores nykommere til crewet inden for det seneste års tid, de har fremtid. Blandt dem er der enorm homogenitet, kvalitet og kreativitet. De har gejsten og lysten, og det er dem, der på et tidspunkt skal føre PCM-scenen videre til nye højder. PCMScandinavia er uden megen videre potentiale, PCMScandinavia er død – vi har skabt os alt for mange fjender; de fjender, vi selv var skyld i, de fjender, vores fjender gav os, og det flertal af folk, der blot følger mængden og pøblen. Alt i alt har vi gjort rigtig meget godt for Skandinaviens PCM-scene, men vores udløbsdato er efterhånden godt og vel overskredet. PCMScandinavias indflydelse rækker langt, ud over Skandinaviens grænser, og PCMScandinavia vil stå som en stor milepæl for PCM-scenen. En æra er slut, må PCMScandinavia hvile i fred og, ikke mindst, respekt.

Vores indhold vil fortsat være tilgængeligt online, men der vil ikke blive uploadet nyt materiale.

Forstoppelse